Gaspejse – Flot ild og nem betjening
Ønsker du både varme og samtidig let og bekvem optænding? Så er en gaspejs måske noget for dig:
- Du bruger blot fjernbetjeningen eller app’en til at tænde for en hyggelig ild.
- Varmen kan skrues op og ned efter behov.
- Du kan vælge både fritstående gasbrændeovne og indbyggede gaspejse.
- Gaspejsene kan forsynes med flaskegas, naturgas eller statsgas.
Kom ind og kig i vores Virum afdeling.
NB. Vi har ikke nogen gaspejse i vores Roskilde afdeling.
Udstillingen i Virum:
Hvad er en gaspejs
En gaspejs skaber hygge i boligen og kan samtidig være et godt supplement til husets øvrige varmekilder. Gaspejse forurener mindre og man slipper samtidig for at save, kløve og stable brænde. De fleste gaspejse styres med fjernbetjening, så man nemt kan skrue op og ned for varmen. Desuden varmer en gaspejs hurtigt op og afkøler lige så hurtigt. Dette giver komfort og fleksibilitet i de kølige morgen- og aftentimer i foråret eller hen på sensommeren, hvor man ellers har slukket for varmen. Gaspejsen fungerer faktisk glimrende som erstatning i disse timer og man kan skrue ned /op for varmen tidligere / senere på sæsonen.
Den investering der er forbundet med køb og installation af en gaspejs, er større end den investering der er forbundet med købet af en almindelig pejs, da man blandt andet skal medregne omkostningerne til en gas installatør. I nogle tilfælde skal der også sluttes el til pejsen. Investeringen er dog hurtigt tjent hjem, da man typisk bruger gaspejsen hyppigere, på grund af dens øgede fleksibilitet.