Vejledning i optænding og håndtering af brændeovne:

For at hjælpe vores nuværende og potentielle nye kunder med at få optimal glæde af deres nye brændeovn, har vi her lidt gode råd og vejledning i brugen af en.
Lige så, mange meninger, som der er om, hvordan man fyrer. Lige så mange forskellige ovne med skorstene, som trækker på hver sin måde findes der ude i det danske land. Dvs. at i jeres nye brændeovn KAN det gå langsommere eller væsentligt hurtigere med, at komme op i temperatur, alt efter forhold. Dage, hvor det blæser – vil man desuden opleve, at den er mere livlig.

 

Skorstensen er brændeovnens motor:

I en fler-etages ejendom med en meget høj skorsten, vil der altid være mere træk i, end i et 1 plans hus med fladt tag. Jo højere skorsten – Jo bedre træk. Med en indvendigt placeret skorsten, vil det ofte være nemmere optændigsmæssigt, end med en skorsten placeret udvendigt på ydermuren, da den er klart mere udsat vind og vejr- mæssigt. = En kold og våd skorsten er aldrig godt. Er der ingen regnhætte på en muret skorsten, kan den drikke rigtig mange liter vand, i den tid, hvor den ikke bruges. Det handler om, ( ligesom i ovnen ) at få sin skorsten varmet hurtigst muligt op.
Et lille tip til, at kickstarte sin skorsten er, at fyre nogle avisbolde af. Krøllet sammen side for side, så de er godt lufttige. 8 – 10 bolde lægges i ovnen og antænd dem. Fuld luft på spjældet og lad det brænde ud. Det kan tage livet af en evt. kuldeprop, som måtte sidde og blokere.

 

Har man en ældre muret skorsten med en stor lysning på 24×24 cm. Kan man optimere den ved, at montere feks. en isokern i den, som gør lysningen mindre og isolerer skorstenen Man kan også vælge en stålforing som vi sælger. Metal tager hurtigt imod varme, hvorved at den sørger for hurtig opdrift.
Tjek også altid renselemmen i jeres muret skorsten, er det en af ældre dato, er der chance for utæthed, – altså at falsk luft trækkes ind. Det medfører, at ovnen ikke får det optimale træk, – men måske kun 80 eller 70%? En ny renselem eller et stykke rockwool, placeret ”lufttæt” inde bag rensedøren, – Kan ændre systemet ekstremt positivt. En renselem i dag skal være dobbelt, altså med 2 låger i.

 

Røgsuger og andre hjælpemidler:

Mange kan have stor gavn af en røgsuger. Der er trækket altid i orden, uanset vind og vejrforhold OG skorstenslængde. Det er ikke kun, hvis man har decideret træk eller tilbageslags-problemer med sin skorsten, at man kan have gavn af en røgsuger. Den eliminerer alle de problemer og småting, der måtte være, og gør fyring til en leg

 

En fugtighedsmåler, koster ca. kr. 295,-
Det er en nem og billig måde, for at få oplyst om træet er klart til brug. Flæk et stykke træ, så du kan lave målingen i kernen af træet.
Nyfældet træ indeholder ca. 50% vand. – dvs. at en kubikmeter nyfældet, frisk bøgebrænde, afgiver ca. 200 L. vand, inden det er tilstrækkeligt tørt. Den bedste tid for træfældning er fra november til marts, eftersom, at træet indeholder mindst vand i denne periode. Sørg for at opbevare træet tørt, gerne på sydsiden og ikke direkte på jorden, så det nederste rådner. – Det skal være under tag eller en presenning.

 

Nyere huse skal have frisklufttilslutning:

Bor man i et hus af nyere dato, som er isoleret efter det nuværende bygningsreglement, Vil huset med sikkerhed være for tæt til, at man kan fyre op uden problemer. Der vil typisk ske det, at røgen trækkes den forkerte vej og ind i stuen, da der normalt er et undertryk i nye huse.
Løsningen er, at ovnen bliver udstyret med et friskluftsystem, så at den får luften, direkte fra det fri. I et lukket system. Derved eliminerer man problemer, som bliver påført af manglende luft til forbrændingen i huset, som forværres af genveks-systemer, kraftige emhætter osv. Har man kun til tider lignende problemer, vil et vindue på klem, indtil ilden har fat, kunne klare problemerne.

 

Luftspjældet:

Det er helt forkert, at tilføre luft igennem askeskuffen og op igennem rysteristen Dvs. Underluft, som kaldes den Primære luft Visse ovne får dog ved fuldt åbent sekundært spjæld, også tilført en smule primærluft. Men har man muligheden for, at åbne for et primær spjæld eller åbne helt for en askeskuffe. Så vil man kunne påføre sin brændeovn uoprettelig skade da man laver ”smedens esse”. Man ventilerer for det første gasserne uforbrændte op igennem skorstenen. For det andet, sender man i løbet af kort tid, en så ekstrem varme op imod ovnens top, at den kan blive rødglødende. Derved brænder man over tid kulstoffet ud af metallet, som er selve bindemidlet i metallet. Vi ser alt for mange rysteriste og røgvenderplader OG ind imellem ovne, som går til, alt for hurtigt pga. forkert fyring. Den primære luft er fjernet fra langt de fleste ovne på markedet i dag, Så det er mest ældre ovne, hvor vi ser det.

 

Den Tertiære luft-tilførelse der er en tvangs-luft som tilføres. Jo mere temperatur og højere træk i skorstenen, øger tilførelsen af denne luft. Den er placeret lige under røgvenderpladen De fleste nye ovne er udstyret med Tertiær luft, som lige giver flammerne/gasserne et ekstra pust, inden de forlader brandkammeret. Hvilket giver en renere forbrænding. Den ”Sekundære luft” er den, som tilfører selve forbrændingsluften. Den føres i
de fleste ovne igennem et kanalsystem, hvorved den forvarmes, – inden at den kommer ud af sprækken, lige inde bagved toppen af glasset.
Den laver i den forbindelse et rudeskyl, som er med til at holde soden fra glasset. Det sekundære luftspjæld er normalt placeret i bunden af lågen, under lågen, på siden af ovnen eller over lågen.

 

Ovnens indvendige plader:

De ildfaste plader ” Skamol’en eller vermiculiten ” om man vil, kan sode noget til i optændingen. Dette er helt normalt. Når forbrændingstemperaturen, når de ca. 850 grader, brænder soden, så de renses igen. Dette er en god ledetråd til, at vide at temperaturen er rigtig.
Man vil også der kunne se en forskel på røgen, som kommer op af skorstenen.

 

Tænd op i din ovn.

Er man en erfaren fyrbøder og har været vandt til en anden og noget ældre brændeovn, vil man opleve, at ” den GAMLE ovn, var MEGET nemmere, at tænde op i. Det er også helt rigtigt! Der er de seneste år, blevet strammet meget op på lovgivningen af brændeovne.
Bla. at de skal brænde renere og røgafgangstemperaturen, skal være lavere. Det resulterer i, at der er mere modstand i nye ovne, – altså, at røgen har en længere vandring, inden den forlader ovnen. Siden 2002 og har man forbedret ovnenes forbrænding og sænket partikeludslippet
med mere end 50%. Så derfor, er det så vigtigt mht. temperatur og skorstenstræk – at bare åbne lågen, når ovnen ”brænder” – Går ikke!
Man vil få røg og aske ud i stuen, da røgen er en ”Doven hund” og tager den nemmeste vej ud. Der er også en stor trykforskel inde i brandkammeret ifht. i stuen. Dette kan også variere fra installation til installation. – Igen! – Har man en lang skorsten, vil man have det nemmere i denne proces, end ved en kort skorsten.

 

Når man starter op, anbefaler vi, at ligge nogle ikke alt for store stykker brænde i bunden. En 2 – 3 – 4 stykker med en længde på mellem 27 – 30 cm. Ovenpå dem stables der op med optændingspinde BRUG RIGELIGT – Vi oplever alt for tit, at folk bruger for lidt. Gerne 15 – 20 optændingspinde! Optændingsbrænde overgiver sig, og opnår hurtigt en høj temperatur. Det er vigtigt da det varmer skorstenen op, så den suger optimalt. Sørg for, at der ikke er for stor afstand imellem stykkerne, Lad dem gerne ligge lidt tæt og gerne med endestykkerne ud imod glasset og gerne som et tårn. Efter behag bruger man 2 – 4 sprittabletter. Tænd dem i toppen. Du har nu et bål, som kun kan ende med et stort flot flammehav, med masser af varme. Lad lågen stå lidt på klem, indtil at ilden har fat. Det giver lidt ekstra choker i starten.

 

Det man får nu, er et flot bål i toppen med høj temperatur, ilden vil arbejde sig nedefter og få fat i alt træet. Som den arbejder sig nedefter, bliver der frigivet flere og flere gasser. Men nu har vi den rigtige temperatur i toppen, til at tage kampen op med alle dem som følger. Havde vi tændt i bunden af brændet, havde alle gasserne fra alt træet, udviklet sig kraftigt og voldsomt nedefra, og man vil ikke have den høje temperatur i toppen
til at forbrænde dem. Nu kan man godt lukke lågen. – Bålet skal brænde ubesværet videre. Dannes der derimod synlig røg, og centeret af bålet bliver meget mørkt – må lågen på klem lidt endnu. Juster først på spjældet, når bålet bliver for livligt, der skal normalt ikke meget til. Få millimeter til 1 centimeter vil i en ny og tæt brændeovn ændre meget på farten af bålet. Juster hver gang at bålet bliver for livligt. Det man hele tiden skal sørge for er: Lange rolige flammer. Inden man åbner lågen, åbner man helt for den sekundære luft, og åbner lågen lidt
på klem. ( for at udligne trykket ) Placer evt. næsen ved toppen af lågen, hvorved man erfarer om, der er noget lugt fra bålet. Er det en bållugt, som man helst er fri for i stuen, er det for tidligt at åbne. Får man derimod bare svedet næsehårene lidt, uden dårlig lugt til følge, kan man roligt
åbne den. Lad lågen stå på klem i ca. 5 – 10 sekunder og åben derefter stille og roligt. Asken kan godt begynde, at hvirvle rundt, men gør man det rigtigt, kan det faktisk medføre, at den aske som måtte ligge imellem lågen og selve ovnen, bliver suget ind i brandkammeret, i stedet for, at drysse ned på gulvet. Afbrændingen af gasserne, vil få flammerne til at fylde hele brandkammeret. Så er det en fuldstændig forbrænding, som der foregår. Det giver sig feks. udtryk ved, at der opstår en strålevarme fra glasset, som gør at man må rykke sig lidt væk fra ovnen. Det er en god indikation for, at temperaturen er god. Når der er gløder og flammerne har lagt sig er det tid til at lægge ny portion brænde på.
Det er en rigtig god ting, at ligge lidt optændingstræ i bunden – bare en 3 – 4 stykker. Har man også en håndfuld småtteri, ned til tændstiks-størrelse, letter det antændingen meget ( Det er, hvis man lidt sent påfylder og glødelaget ikke mere er optimalt)

 

Læg 3 – 5 stykker brænde på af gangen, da det giver en optimal forbrænding. Mange gør den fejl, at de ligger 1 stykke på af gangen. Der sker det, at dette ”ene” stykke, vil ligge og fryse i et stort brandkammer. Der vil komme flammer, men man vil ikke opnå en fuldstændig gasforbrænding.
Med mængden af brændestykker, kan du styre varmeafgivelsen – Jo mere varme man ønsker, jo flere brændestykker lægges på ved hver fyring.
Men man må ikke overfylde den. Efter påfyldning kan lågen evt. komme på klem igen, indtil at træet antænder. Kort efter kan den lukkes.
Spjældet på fuld luft. Og så forfra igen, som ved optændingen.
Sådan foregår det hver gang, man fylder brænde på. Så længe, at der er flammer – er der gasser i træet. Det er her, at mange fyrbødere ”træder i nælderne” Da man ønsker, at ”Fyre natten over”

 

Fyre natten over ?

JO MEN det er med sodet rude og sodet skorsten. Forurening, lugtgener, evt. røggaseksplotioner, og i sidste ende måske skorstensbrand til følge. – Så det anbefaler vi absolut ikke!! Det er først, når flammerne er væk, – altså, at der ikke er flere gasser tilbage i træet, at vi må og kan lukke næsten helt ned for luften. Glødende trækul kan man sagtens lukke helt ned for, og derved trække fyringsperioden mange timer endnu. Der er stadig op til 1000 grader i kernebålet. – Så selvom, at man ikke kan se flammer,

så er der stadig masser af god varme tilbage.

 

Synes man stadig, at der er for koldt i rummet, lader man bare være med, at lukke så langt ned for spjældet, så man hurtigere når ”Glødestadiet” hvor man kan fylde en ny portion brænde på.

 

En helt ny ovn vil udvikle røg

En helt ny ovn vil begynde, at udvikle røg fra de udvendige overflader. FRYGT IKKE! Det er ovnens malede overflader, som starter hærdnings-processen. Sørg for, at lufte godt ud. – luk dørene til resten af huset, da der også er lugt forbundet med det. Røgen og lugten sætter sig ikke i gardiner osv. – Bare luft godt ud i et par timer eller efter behag. Rør ikke ved ovnen, da malingen også bliver blød. – Feks. en handske, som strejfer lågens overflade, vil tvære malingen ud. Malingen er hærdet, når den bliver kold igen. Kom ekstra godt op i temperatur 1. gang, – for kommer ovnen op i højere temperatur en anden gang, – vil den begynde, at ryge lidt igen.

Paksnoren kan også godt sidde lidt fast i malingen, når lågen åbnes. – Åben forsigtigt
– de første gange.

 

Må man bruge træbriketter:

Ja men gør det med omtanke. Læg max. 1 – 3 stk. briketter på af gangen. For idet, at de udvider sig, revner de også og frembringer en langt større overflade, end et almindeligt stykke træ gør – Så afgasningen bliver for ekstrem, hvis man ligger for mange på af gangen, da de udvider sig en del under forbrændingen. ptændning med træbriketter, gælder de samme retningslinjer for almindeligt brænde. Tænd op med optændingspinde, da sprittabletterne alene ikke vil kunne tænde briketterne på en optimal måde.

 

Op til 80% af træets energi består af gas. Røg er gasser, som ikke brænder. Og det er hele essensen for en fyrbøder, nemlig at få forbrændt så mange gasser som muligt ved høj og rigtig temperatur. Gasserne frigiver sig fra træet ved ca. 3- 400 gr. – men brænder først ved ca. 850 gr.
Så har man fået sig et sort glas, er det simpelthen uforbrændte gasser, som har sat sig. Følger man denne vejledning vil man uden besvær få antændt alle træoverflader og brænder så mange gasser af som muligt. Der kommer dog røg ud af skorstenen, når man tænder op i en kold ovn og skorsten. – Det er klart, – Men det skal være en hvid røg, som i løbet af nogen tid, skal forsvinde. Man skal kun kunne ane et varmeflimmer ( som man kender fra grillen ) – når træet er ordentligt gennemvarmt. Er røgen sort og lugter grimt, – Går optændingen ikke efter hensigten.

 

Husk at det er forbudt, at fyre med affald, som mælkekartoner, reklamer, trykemprigneret og malet træ. Det skader både ovnene OG miljøet.
Ved fyring med brænde, bidrager man ikke til drivhus-effekten, da træ er Co2 neutralt. – Altså træet afgiver den samme mængde Co2, når det brændes af, som det gør, når det ligger og forgår ude i naturen. I Danmark er der tilvækst af skov, – der plantes mere end der fældes årligt, og træer optager Co2 i vækstperioden. Derfor skal vi også værne om miljøet, og fyre rent. – Så findes der ingen bedre varmekilde.

 

Skorstensfejer:

Husk at kontakte den lokale skorstensfejer for godkendelse af installationen. Hav brændeovnens prøvningsattest klar, som han skal underskrive.
Gem derefter attesten i hele ovnens levetid, da den skal følge med, ved evt. flytning eller salg.

 

Vi står altid til rådighed med hjælp og vejledning i Roskilde Pejsecenter.
Velkommen